Døjer du med hovedpine? Så er du helt sikkert ikke den eneste. Vi har næsten alle prøvet det i større eller mindre grad og vi ved hvor invaliderende det kan være. Hovedpine kan opleves som enkeltstående tilfælde som går over af sig selv, men det kan også være en tilbagevendende tilstand. Hvis man døjer med hovedpine, uanset karakteren heraf, er det en god ide at få det undersøgt. Langt de fleste hovedpiner er ufarlige og de kan oftest afhjælpes, alt efter hvilken type hovedpine der er tale om. Læs mere om hovedpine her
Kiropraktisk behandling har til formål, at få de dele af kroppen der har med vores bevægelser at gøre, til at fungere så korrekt som muligt. Langt de fleste patienter behandles for problemer i ryg, arme eller ben. Det mest aktive led i vores krop er imidlertid kæbeleddet. Det bevæger sig op til 2000 gange i døgnet og rigtig mange får problemer med det på et tidspunkt. Hvis kæbeleddet ikke bevæger sig normalt, kan årsagen enten ligge i selve leddet eller et andet sted i kroppen. I begge tilfælde kan de symptomer der opstår, opleves enten i området omkring kæbeleddet eller i et fjernere beliggende område- fx i ryggen. Læs mere om kæbesmerter her
Facetsyndrom i brystryggen ses ret hyppigt. En dansk undersøgelse viste at blandt en række patienter, der blev indlagt pga. smerter i brystet, skyldes smerterne facetsyndrom i brystryggen i 13% af tilfældene. En anden undersøgelse viste, at blandt 162 patienter med smerter i brystet, var den almindeligste årsag problemer i led eller muskler (37%) og 23% havde facetsyndrom i brystryggen. Du kan læse mere om facetsyndrom her
For at vores skuldre kan fungere normalt, skal leddene mellem overarm og skulderblad, skulderblad og kraveben samt kraveben og brystben kunne bevæge sig frit. Disse bevægelser kræver også et korrekt samspil af et stort antal forskellige muskler. Herudover er det helt afgørende at ryg og nakke fungerer normalt. Der er altså nok af muligheder for at noget kan gå galt! I de fleste tilfælde er der heldigvis tale om problemer der kan behandles, selvom det ofte tager længere tid end med mange af kroppens andre led. Som altid er det patienten og behandleren der sammen har ansvaret for at alt udvikler sig så positivt som muligt. Læs mere om øvelser til skulderen her
Overbelastning af albuen fører ofte til smerter over ydersiden af albuen på det punkt, hvor de muskler der bøjer håndleddet bagover hæfter. Smerterne kan stråle både opad og nedad. Hvis punktet er ømt og smerten bliver værre, når hånden presses forover med håndfladen nedad, kalder man det en tennisalbue. Navnet er egentlig temmelig misvisende, da det kun er under 5% af tilfældene, der skyldes tennis. Både golf, badminton, squash, roning, kano, kajak, manuelt arbejde og selv det, at bruge en skruetrækker eller at spille på violin, medfører oftere denne form for overbelastning end tennis. Tennisalbuen opstår, hvis albuen overbelastes når den strækkes eller håndfladen drejes opad, f.eks. ved baghånd i tennis. Læse mere om albuesmerter her
Kiropraktisk behandling har som formål, at få led og muskler til at fungere, så normalt som muligt. Behandlingen er ofte effektiv ved karpal-tunnel syndromet. Symptomerne kan i øvrigt også ofte forveksles, eller blande sig, med symptomer, der stammer fra fx albue eller nakke, altså også områder en kiropraktor beskæftiger sig med. Håndleddet må gerne bruges, men kun på en sådan måde, at symptomerne ikke forværres. Is lindrer nogle gange. I takt med at man får det bedre, skal der gradvis mere træning til for at styrke håndleddet. Er der ophobet væske i kroppen, skal årsagen, når det er muligt, findes og fjernes. Hvis man føler det er nødvendigt at tage medicin, må man højst gøre det et par dage uden at tale med sin læge. Det gælder også håndkøbsmedicin. Læs mere om karpaltunnel syndrom her
Har man problemer med hoften, så fungerer samspillet mellem muskler og led ikke, som det bør, og derfor vil det ofte gøre ondt, når man går (især på hårdt underlag), når man skal stå i længere tid og når man ligger på den dårlige hofte. Ellers lindrer det at ligge. Smerten føles tit i lænden eller hoften og stråler nogle gange ned i lyske og lår til knæet. Undertiden er der kun smerter i lænd eller knæ! Kiropraktoren vil arbejde med de muskler, der ikke fungerer som de skal, og de led, der ikke bevæger sig normalt (de kan fx bevæge sig for lidt eller forkert). Også hos patienter med slidgigt i hoften, kan man som oftest lindre mere eller mindre. Der er altså normalt ikke tale om, at hvis man har slidgigt, “er der ikke noget at gøre ved det- man må lære at leve med det.” Læs mere om hoftesmerter her
Smerter i knæet kan stamme fra knæet selv eller være en reaktion på problemer i andre områder af kroppen, fx led eller muskler i fod, ankel, hofte, bækken eller ryg. For det meste er der tale om en kombination af flere forhold.
Risikoen for at overbelaste sit knæ kan være større eller mindre, afhængig af hvordan ens knæ er bygget. Man kan f.eks. støtte for meget på indersiden af foden, være kalveknæet eller hjulbenet, have forskel på benlængden eller have for svage eller for stive muskler.
Hvis man løber og er for hurtig til at øge hastigheden eller længden man løber, eller man ikke har vænnet sig til underlaget, eller har for dårlige sko, bliver risikoen for problemer endnu større.
Læs mere om knæsmerter her
Det er almindelig kendt, at forstuvning af anklen er en skade, der meget ofte ses samt, at den er en af de almindeligste idrætsskader. Hvad der er mindre kendt er, at smerter efter sådan en forstuvning, der ikke forsvinder, ofte kan behandles af en kiropraktor. Læs mere om ankelsmerter her
På grund af de store belastninger fødderne udsættes for, og de mange led og muskler, der har betydning for fodens funktion, er risikoen for at få for spændte eller for korte muskler eller led, der ikke bevæger sig som de bør, stor. Nogle gange har man symptomer i fødderne, der stammer fra problemer højere oppe, fx i ryggen, andre gange er det lige omvendt – symptomer andre steder kan stamme fra fødderne. I begge tilfælde koncentrerer kiropraktoren sig selvfølgelig om at behandle årsagen og ikke symptomet. Læs mere om fodsmerter her